<<


PAUL Mc CARTHY ( 4.8.1945 -

........

Mobile sculpture "Alpine Man", udført af den amerikanske kunstner Paul McCarthy i 1992. im Museum Arken , Oslo, Norwegen

 

 

Værket kom til Danmark i forbindelse med udstillingen Mennesket på Kunstmuseet Arken og er udlånt af Jack Helgesen i Oslo

Skulpturen forestiller en midaldrende mand i naturlig størrelse, der har kønslig omgang med en kæmpe egetræstønde. Manden er iklædt tyrolerhat, snavset, hvid langærmet skjorte, grønne lederhosen, uldsokker og fjeldstøvler af skind.

Mandens hoved er støbt i indfarvet polyuretan gummi, fyldt med skumgummi. Til overkrop er genanvendt en gammel udstillingsgine, fremstillet i træ med bøjelige metalled. Hofter og lår er udført i skumgummi, som er bemalet med indfarvet polyuretan gummi. Til ben har kunstneren genanvendt benene fra en udstillingsdukke.

Manden står let bukket i knæene, med sine lederhosen nede om knæene og læner sig mod tønden. Med hænderne holder han fast i tøndens øverste del, mens underlivet bevæger sig frem og tilbage ved hjælp af en mekanisme bestående af et metalrør fæstnet fra mandens underliv og ind i tønden, hvor der sidder en elektrisk drevet maskine. Når maskinen tændes, bevæges mandens underliv rytmisk og stødende mod tønden.

Værket har tidligere været restaureret. I februar 2000 udførte konservator Christian M. Sheidemann i Hamburg en gennemgribende konservering af værket. Og ud fra hans konserveringsrapport fremgår det, at på grund af det meget belastende arbejde, som manden nu i snart otte år havde fornøjet sig med, var figuren fysisk kollapset. Den overdrevne, gentagne og monotone bevægelse havde medført, at manden havde pådraget sig det, man i lægeverdenen ville kalde for hofteskred. Manden var sammensunken. Hofterne kunne ikke mere bære overkroppen.

 

Hr/Dr. Sheidemann kunne ikke andet end konkludere, at en gennemgribende operation var uundgåelig. Ud over det store indgreb var det samtidigt nødvendigt at få tyroleren til at erkende/acceptere, at han ikke mere var tyve år, og at han i fremtiden måtte ændre sin levevis. Kroppen havde talt sit utvetydige og klare sprog. Hvis han ikke i fremtiden lærte mådehold og begrænsede sin tilbøjelighed, ville man en skønne dag være nødt til at slukke for afbryderen.

 

Paul McCarthy: Alpine Man

 

Det var et trist syn, der mødte os, da værket ankom til Fælleskonserveringen. Alpemanden kunne ikke længere holde sig oprejst ved egen hjælp. Hans højre arm var gået løs ved skulderen og hang slapt ned. For at undgå at han helt sank sammen, havde man omviklet en støtte bandage omkring mandens ryg og tønden.

Efter en nærmere inspektion af værket besluttede vi at den energiske tyroler skulle på operationsbordet igen. Hovedet blev afmonteret, hvorefter en masonitplade fra en tidligere operation blev aftaget, da den anvendte silikone ikke var hærdet. I stedet blev en metalplade fastgjort indvendigt med polyuretan skum. Som erstatning for det stykke ståltråd, der havde fastholdt mandens ædlere dele til tønden, blev anvendt en wire, hvis længde kunne justeres invendigt fra tønden.

Skuldrene, der var meget beskadiget med kraftige revner og afslåede stykker, blev stabiliseret indvendigt fra med glasfiber, inden armen igen kunne fastgøres.

De gentagne bevægelser havde medført, at figurens "hud" flere steder var sprækket, hvorved den underliggende skumgummi dermed kom til syne. Fænomenet var især udtalt omkring hofterne. Tidligere udfyldninger vidende om at dette ikke var et ny problem. Til udfyldning af revnerne blev anvendt indfarvet polyuretan gummi.

En søjlelignende motor, der mest af alt gav associationer til en af Storm P.'s vidundermaskiner, med tandhjul, kæder, svingarm osv, var fastgjort til tøndens bund. Herfra blev et langt metalrør ført gennem et hul i tønden og ind i mandens underliv, hvor det fæstnedes. Når motoren herefter blev aktiveret, vil tyrolerens underliv begynde sin rytmiske bevægelse, ledsaget af en kraftig motorstøj. Det viste sig imidlertid, at motoren havde visse startvanskeligheder der betød, at når maskinen blev tændt, begyndte manden ikke som tiltænkt at bevæge sig, men i stedet hørtes en kraftig brummelyd fra tønden. For at aktivere motoren var man derfor nødsaget til at kravle ned i tønden og skubbe til sving-armen, hvorefter motoren først da ville gribe fat om metalrøret.

Omstændighederne i forbindelse med igangsættelse af installationen var imidlertid så problematiske at dette problem ikke kunne løses inden for den begrænsede tidsfrist.

Under udstillingen Mennesket på Arken så man kun meget sjældent den utrættelige tyroler i fuld funktion, da man fandt det noget besværligt at skulle kravle ned i tønden for at igangsætte motoren.


kunstwissen.de

 
>